21 marts 2011

Jeg savner sutten

Bastian (snart 5 år) og jeg kiggede billeder forleden, da vi skulle finde et billede af den lille nye fætter som bor helt i København. Vi faldt over billedet nedenfor, og Bastian udbrød "jeg savner sutten", og lidt til min egen overraskelse svarede jeg: "det gør jeg også".....
Jeg måtte lige tænke lidt over hvor det kom fra, og jeg må sige at jeg er kommet frem til at det må være tiden jeg savner. Den tid hvor børnene stadig er små og har meget mere brug for mor. Jeg savner putte-stadiet, hvor de stadig gider at sidde på skødet og putte sig ind til en´.
Nu er der fuld fart på, uanset hvor vi er. Det eneste "putten" jeg snart kan lokke ud af dem, er når de om natten kravler ind i sengen og putter sig ind til mig. Jeg synes det er så hyggeligt, jeg ELSKER det simpelthen. Manden og jeg deler ikke helt den passion, han synes der er alt for lidt plads i sengen til, at to store unger skal fylde det hele, for de vil helst ligge på tværs i sengen. De sparker og man bliver alt for varm under dynen, som de uden skrupler sparker på gulvet, så man ligger og fryser....  Men jeg har den sødeste mand, som er fuld af forståelse og overbærenhed, så han lader dem ligge, og udholder - uden brok- alle generne, bare for min skyld. Jeg har en mistanke om at han i det skjulte faktisk synes det er lige så hyggeligt som jeg. Er det mon ønsketænkning?
Hvordan er det hjemme hos Jer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar