29 april 2011

Patchwork

Jeg har læææænge arbejdet på dette sengetæppe til Bastians juniorseng, da det var mere overskueligt end et i voksen str. Jeg har længe været færdig, men jeg kan bare ikke få det helt færdig. Mit håb er, at nu hvor påsken er overstået, og vi vender tilbage til hverdagen, at der så kan blive tid til at få det monteret med pladevat og bagside.
Lige nu ligger det øverst i bunken at ufærdige projekter.....
Er lidt for god til at starte nye projekter op uden at færdiggøre det jeg allerede har startet.
Har du ufærdige projekter - og tør du vise dem frem?

23 april 2011

Skøn give-away



Skynd dig at deltage i kampen om et gavekort på hele 500 kr til Helsebarn.dk, du finder den hos Smilerynker.com.

22 april 2011

Good times


Jeg husker dette påskeæg fra min barndom. I dag har mine børn fortæret et helt påskeæg, som de selv har udvalgt sammen med farmor. Men i vor tid er æggene forbundet med kendte figurer, i vores tilfælde Hello Kitty og Star Wars,og nu også med en uduelig plastik overraskelse- ærlig talt var jeg ikke ret overrasket da jeg så den ynkelige plastik-dims, men børnene synes vist det var meget sjovt.... Jeg ved godt det ikke er i dag, men vurderede at det ville være godt at sprede chokoladen lidt ud over disse påskedage. Det er ikke det sidste æg i denne omgang, for på mandag kommer påskeharen forbi, og spreder små æg og andre påskegodter ud i haven. Kommer haren forbi hos Jer?
God påske til Jer alle .

16 april 2011

Så fik jeg hul

Jeg skal love for at jeg kom i gang med give away´s. Kom således også til at falde over denne. Fin ikk´?


Give away novice

Jeg har ikke rigtig deltaget i nogen Give away endnu, men det er nok fordi jeg ikke er faldet over det helt rigtige endnu. MEN lige her er en give away jeg ikke kunne ignorere. Skal du være med?

God weekend til Jer som læser med :)

14 april 2011

Projekt kasse

Fandt disse fine kasser, helt nye, i vores lokale genbrugs. Jeg fik straks lyst til at lave et par flotte tapet beklædte opbevarings emner. 
Den ene blev færdig samme dag, for den skulle indeholde min søsters fødselsdagsgave. Et par øreringe fra Finnsdottir, set her. 
Denne kombination glæder jeg mig til at se.


Den grønne æske fik jeg desværre ikke taget billede af, så det må I have til gode. 
Jeg blev nemli´afbrudt lige da jeg var færdig. 
Min svigermor er blevet opereret i armen, og jeg havde lovet at hente hende på hospitalet. Da jeg kom tilbage skulle vi hurtigt ud af døren til fødselsdag og nåede ikke lige at tage billeder. 
Jeg lover at poste billeder når den næste æske er færdig. Den bliver fin i lilla og orange
Enden på historien blev, at vi måtte indse at det er umulig for svigermor at klare sig hjemme med den store gipsarm, som jo er alt for øm til at lave noget. 
Derfor har hun boet på vores sofa i denne uge. Det har været hyggeligt med lidt selskab. Jeg har ikke nået så meget og der har heller ikke været tid til at blogge, men jeg må tage revanche i næste uge.

13 april 2011

Total yndlings porcelæn

Her er min absolutte yndlings porcelæns-ting lige nu. 
Pyha - det holdt faktisk lidt hårdt at få det sagt. Jeg er nemli´ ikke meget for at indrømme at jeg lige er blevet ramt af en omgang metaltræthed- eller porcelænstræthed om man vil. Jeg har længe været forelsket i alt porcelæn fra Anne Black, Sherning, Liebe og mange andre. 
Jeg har også ofret flere penge end jeg tør tælle sammen nu, og har brugt alle fødselsdagsønsker på porcelænprodukter - øreringe, vaser, skåle og meget mere......


Jeg elsker bare de fantastiske motiver og den sprødhed der er over porcelænet. Den er helt blank og lækker. 

Disse to skønheder har jeg arvet fra min farmor for et par år siden. De er udvalgt blandt rigtig mange fine ting i min farmors hjem. Jeg kan huske disse små skåle fra jeg var en helt lille pige. Det bidrager selvfølgelig også til min kærlighed til dem at de, udover at være smukke, også er filtret ind i rigtig gode minder.
Har du noget yndlings porcelæn, som måske har et par år på bagen, og som ikke er fra nogen af de ovennævnte designere?

08 april 2011

Vejrudsigten siger retro-REGN

Regnbyger over spisebordet.
For længe siden så jeg en regn sky på en blog, længe før jeg overhovedet selv overvejede at blogge. Den har så ligget og "gæret" i min hjerne,  hvad der kom ud af det er så denne sky som nu hænger over vores spisebord. Den er syet i retrostof og fyldt ud med bamsefyld. Jeg har i mellemtiden glemt hvor jeg havde set den, og måtte derfor lige gribe Sherlock hatten og forstørrelsesglasset. Det var ikke helt nemt, men den er set hos hende her, og nu hvor jeg ser den igen, så må jeg indrømme at min nok er lidt amatør-agtig i forhold til hendes. Men den får nok lov at hænge lidt endnu, indtil jeg finder på noget anden der kan hænge der. 

06 april 2011

Badeferie??

Nu er der sikkert mange der allerede har planlagt årets sommerferie. Vi havde en dejlig ferie sidste sommer, her gik turen til Egypten. Det var en rigtig luksus ferie, så i år står den på ferie i skønne Danmark. 

Jeg har lige bestilt en uges AquaCamp til Andrea (9 snart 10 år). Det lyder som en rigtig god uge, 5 hele dage med svømning, leg både ude og inde i hallen med andre børn fra området, goodiebag og meget mere. Hun har talt om det og spurgt pænt, og uden at plage, da hun ved jeg hader det og lukker totalt af. Hun er blevet rigtig god til at argumentere og har virkelig lært hvordan hun får mor overtalt til de mest utrolige ting. 
En uge koster 800 kr, så det var ikke en beslutning jeg sådan lige kunne tage selv, så manden blev taget med på råd. Vi var dog enige om, at da vi ikke skal på ferie, og Andrea VIRKELIG er en vandhund, og rigtig god til at svømme, så skal hun da være med til AquaCamp2011.


Andrea i hendes allerførste badebassin ca. 1 år gammel.
Damp i tyskland, et feriecenter med badeland.
Vi tilbragte stort set hele ferien i badelandet. Her i boblebad.
Her er Andrea, 5 år på vej op i den største, mest frygtindgydende vandrutsjebane i hele Damp vandland. Helt frygtløs. Hun er den lillebitte pige i svømmevingerne, som knapt kan nå op til gelænderet...suk...
Andrea på dykkerferie i Egypten 8 år gammel.
   
Andrea i halsbrækkende stunt 9 år gammel. Hvor skal det ikke ende? 
Som I kan se, så er Andrea den oplagte kandidat til AquaCamp. 
Er dit barn også en vandhund?

05 april 2011

Baderum del 3

Så er badeværelset endelig færdigt. Her er lidt detaljer.


Hjemmesyet vatpose i retrostof.


Fik denne fine opbevaring fra Nomess, af min søde søster.


Sådan kom det færdig skab til at se ud, desværre med for meget blitz.

Skønne opbevaringsdåser i plastik. Og så er de billige.

Mano kop fra Kahler og æske fra Daisy

Der blev også lige overskud til en ny  knage til håndklædet fra Anne Black
Da vi bor til leje sætter det jo grænser for hvad man må, men også hvad man vil bruge penge på. Vi har en drøm om at købe vores eget hus en dag, så pengene spares op til renovering. Så indtil videre må vi bruge alle kneb for at gøre lejeboligen så dejlig så mulig, uden det koster alt for meget.
Hermed et forsøg i badeværelset. Jeg synes det lykkes meget godt, og er tilfreds med resultatet. 
Jeg glædes hver gang jeg træder ind i rummet. Og især min datter synes det er superfint, og synes om den sarte lyserøde farve på indersiden af det lille skab. En dejlig lille overraskelse når man åbner skabet. 
Hvordan ser dit badeværelse ud?

04 april 2011

Baderum Makeover Del.2

For laaaang tid siden fik jeg fingrene i dette lækre skab. Oprindeligt et baderums skab, hvidt med teak låger. Det blev, dengang, tapetseret med fint dådyrs-tapet, og hænger nu i vores soveværelse.

Endnu engang er det lykkes mig at score et skab magen til...selvfølgelig skal det nu hænge i badeværelset. Men først skal det lidt have en ones-over af undertegnede....



Se det færdige resultat....snart

 

03 april 2011

Baderum Makeover

FØR
Jeg har besluttet mig for at badeværelset trænger til en ansigtsløftning. Her kan I se hvordan det ser ud i dag. Har sikkert syntes at det var meget pænt engang. Men jeg er så træt af svømmehals-stemningen. Den blå farve er ihvertfald ikke noget der får lov at overleve.
Følg med og se de indledende øvelser - og ikke mindst det færdige resultat.
FØR

FØR

FØR

Så kom jeg også lige med på et Før-billede.
God søndag......