13 april 2011

Total yndlings porcelæn

Her er min absolutte yndlings porcelæns-ting lige nu. 
Pyha - det holdt faktisk lidt hårdt at få det sagt. Jeg er nemli´ ikke meget for at indrømme at jeg lige er blevet ramt af en omgang metaltræthed- eller porcelænstræthed om man vil. Jeg har længe været forelsket i alt porcelæn fra Anne Black, Sherning, Liebe og mange andre. 
Jeg har også ofret flere penge end jeg tør tælle sammen nu, og har brugt alle fødselsdagsønsker på porcelænprodukter - øreringe, vaser, skåle og meget mere......


Jeg elsker bare de fantastiske motiver og den sprødhed der er over porcelænet. Den er helt blank og lækker. 

Disse to skønheder har jeg arvet fra min farmor for et par år siden. De er udvalgt blandt rigtig mange fine ting i min farmors hjem. Jeg kan huske disse små skåle fra jeg var en helt lille pige. Det bidrager selvfølgelig også til min kærlighed til dem at de, udover at være smukke, også er filtret ind i rigtig gode minder.
Har du noget yndlings porcelæn, som måske har et par år på bagen, og som ikke er fra nogen af de ovennævnte designere?

1 kommentar:

  1. Sikke fint det er -jeg kan godt forstå din begejstring! Jeg har arvet en porcelænsskål i turkisblå med prikker fra min farmor. Ingen andre ønskede at arve den, da der er slået en lille flig af kanten, men den minder mig om min farmor og så er jeg vild med farven...

    SvarSlet