29 juli 2011

Agurketid??

Vi har (endelig) høstet de første agurker fra vores planter. Jeg synes det er skønt at se tingene vokse, og børnene synes det er spændende at følge de spæde skud blive til hele planter, og til agurker og tomater.
Det kan være svært at vente tålmodigt, for når planterne er på friland tager det bare længere tid. De havde nok også været klar lidt tidligere, hvis solen havde været lidt mere fremme.
Håber på en solrig dag til alle i dag.....

28 juli 2011

Goé kasser?

Desværre har vi ikke selv tømt dem......
Jeg har fået kasser foræret. Jeg mangler altid opbevaring, og synes disse er både praktiske og pæne. Men først skal de altså males, og måske også have hjul under.
Indtil videre er de blevet grundet, og skal "bare" males. Ville gerne have gjort det i dag, men vejret var så dejligt. Min mor inviterede i Tivoli, og det kan man bare ikke sige nej til. Det har været en skøn dag i Friheden i Århus, og jeg har det slet ikke skænket kasserne en tanke.
Kassen grundet, farven er endnu uvis.
Tror de skal males i morgen. Måske kan de blive fine til opbevaring på Bastians værelse. Nu står de bare og venter.
God aften til alle.......

23 juli 2011

Kasse tænkning

- er jeg ikke så god til, det har jeg Thomas til (og gudskelov for det). Til gengæld er han ret dårlig (selvvalgt) til at lave kasser af denne slags:
Så er det jo godt at jeg synes det er sjovt at lave den slags. Jeg har allerede nævnt denne kasse før, det er så lang tid siden at det er pinligt at linke til indlægget. Der har bare været så meget andet....... (dårlig undskyldning). Men nu er den færdig, endelig.
Er ret glad for dette tapet
Den passer simpelthen bare så godt til min "nye" opslagstavle, se HER.
Videre til næste kasse... fortsættelse følger. Jeg har nemli´gjort et fantastisk kup. Men det må i vente med at se til næste indlæg.... :)

Mangler lige at få snor og perle på som lukning
God aften til Jer som læser med.

22 juli 2011

Award

Jeg har modtaget en Award. Jeg har fået den tildelt af indehaveren af bloggen Fies Fjollerier. Ligesom hende er jeg lidt forvirret over hvorfor jeg har fået denne ære - udover at jeg har under 100 faste læsere. 
Jeg skal gøre mit bedste for at besvare de medfølgende spørgsmål, som kommer her:

Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg er meget inspireret af andre bloggere, og da en veninde opfordrede mig til at blogge, var jeg ikke i tvivl om, at jeg også gerne ville give mit bidrag til blog-land. Jeg synes, det er en sjov og inspirerende måde at dele erfaringer med andre. Desuden er jeg meget nysgerrig på hvordan andre vælger at leve dette ene liv vi har fået tildelt. Det er utroligt spændende at få et lille indblik i andres tilværelse. 
 
Hvilke blogs følger jeg?
Mest kreative blogs, hvor der deles ud af både bolig-indretningstips og livserfaringer. Også mad-blogs er populære. 
 
Favoritfarver?
Lige nu er det mest lilla og blå nuancer. 
 
Favoritfilm?
Jeg er ikke så god til at få set film, og er slet ikke med på hvilke der lige er på plakaten. Men jeg er meget glad for vores egne danske film, synes de er meget vedkommende og sigende, kan nemt relatere. 

Hvilke lande vil jeg gerne besøge?
Vi har to år i træk været i Afrika, og jeg elsker landet. Lige nu er vi i gang med opsparing til en USA tur - derefter gerne Asien. Synes det er utrolig spændende at besøge andre kulturer, og gerne uden for "turist-områderne". Er dog ikke rygsæk-typen, elsker også lidt luksusferie. En god balance af begge ting. 
 
Jeg skal give Awarden videre til 3 andre bloggere, jeg har valgt at høre lidt mere om følgende:

Marie med Marisses verden
 
Jeg glæder mig til at høre mere om Jer :) 


 

20 juli 2011

Ophængt?

Overhovedet ikke. Thomas har ferie, og det betyder afslapning. Vi havde ellers bestemt at køre til vandet og drikke eftermiddagskaffe. Men pludselig stod alle kvarterets børn i vores have, og snart var der gang i værktøjet. Der skulle bygges.....
Så i stedet for at spise de nybagte boller ved stranden, blev de fortæret i haven af alle de sødeste unger man kan tænke sig. De råhyggede sig, og ve den mor der blander sig med gode råd, for jeg har da overhovedet ikke forstand på at bygge hemmelige huler.
Så jeg kan bare, meget bekymret se på, og kommer med plaster og trøst når saven bider og hammeren slår til.
Da jeg har alt for dårlige nerver til at lade børn være børn, overlod jeg superviseringen til Thomas, og i stedet fik jeg fat i et gammelt projekt in spe, som stod i udhuset og ventede utålmodigt.


Tavlen blev pillet ud og rammen malet

Den er en ud af to. Jeg har også en meget større opslagstavle, som vist nok skal hænge i entreen. De var et ynkeligt par som stod bag en dør i den lokale møbel genbrug. 15 kr for dem begge....ikke et tilbud jeg kunne sige nej til.
Rammen blev lys lilla, for det var lige farven jeg fik fat i, i rodet på hylden med maling.
Selve tavlen blev betrukket med en rest jeg havde fra da jeg syede betræk til mine hynder, omtalt tidligere HER.
Den skal selvfølgelig op at hænge, og ikke står her.......

Endnu et lille projekt færdig gjort, og med stor succes. Så skal jeg bare finde en plads til den... men hvor?

19 juli 2011

Rund fødselsdag

Hos os er ferie lig med fødselsdag, da begge børnene har fødselsdag i henholdsvis juni og juli. Bastian er allerede blevet fejret, så denne måned er det Andreas tur.
Føsdas´barnet pynter mini muffins
Vi havde forinden været hos Specialkøbmanden, hvor vi havde købt det fineste farve til frosting samt noget helt fantastisk flot glimmer, pink - selvfølgelig.

Der drysses med det fineste glimmer med flot effekt
Det er lidt svært at fange på billeder, men det er bare så super flot. Det kan nemt maskere at jeg ikke er helt så god (endnu) til at dekorere med frosting.
Klar til servering og konsumering......
Andrea havde også bestilt is. Den blev lavet i små silikone forme. Jeg havde lavet en mandelbund, og bagt en lille smule i hver form. Da de var kolde hældte jeg den hjemmelavede flødeis oveni og i fryseren med dem. De blev pyntet med hindbær og hjemmelavede marengs.
Selv isen blev pyntet med sprinkles af fødselsdagspigen.
 Jeg kan varmt anbefale isen, den er nem og smager himmelsk. Opskriften (til 4 pers.) kommer her:

½ liter piskefløde 38%
3 Past. æggeblommer
60 g. sukker
Korn af  ½ vaniljestang

Pisk fløden stiv. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje til luftig æggesnaps. Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen. Hæld cremen i isform eller kageform. Dæk med tætsluttende låg eller alufolie. Sæt cremen i fryseren, og frys den 4-5 timer.


Vi har en fast tradition i vores familie, fødselsdagsbarnet bestemmer hvad aftensmaden står på. Da vi ikke så tit spiser på McDonald´s blev det selvfølgelig der vi skulle indtage vores aftensmåltid.
Dejligt for en træt mor, der allerede havde stået alt for længe i køkkenet.

Vi kom hjem, og holdt en hyggeaften med film, også valgt af fødselsdagsbarnet, Far til Fire "i stor stil". Det var SÅ hyggeligt og en super god måde at afrunde dagen på.

Tusmørke i haven
Mørket faldt over Ellebrinken og alle børnene sov i deres senge, og de voksne kunne runde dagen af i læ under sejlet i haven med en kop kaffe.

08 juli 2011

Flot fund

Jeg var en tur forbi "Igen", som er kræftens bekæmpelses genbrugsforretning.
Jeg fandt denne skønne vase. Synes den er så fin, og til kun 8 kr.
Beklager billedekvaliteten, men vejret er MØRKT i dag.....
Jeg er meget glad for porcelæn og især det helt fine, tynde, sarte porcelæn som er næsten gennemsigtigt.
Det fine fund fik mig til at tænke på, at hvis man kan lide stilen på noget, er det så nødvendigt at købe "originalen" som jo tit er meget dyr?
Jeg er i hvert fald glad for at kigge på min 8 kroners vase, den passer fint til mit andet porcelæn. Når jeg ser på den tillægger det den blot mere værdi, at jeg kan undre og spekulere på hvem der har lavet den; er det mon en som mig, der er vild med porcelæn og har taget et AOF kursus? Eller hva`?
Flere gode fund til billige penge- TAK!

04 juli 2011

Mintgrønne glæder

JULIA RUNGE opfordrer til at poste mintgrønne ting på bloggen. Jeg har taget hende på ordet, for jeg elsker farven, og vil gerne være med til at udbrede den.
Jeg har været huset rundt med kameraret - pyha, der var godt nok mange (måske FOR mange??) mintgrønne nuancer. Der måtte sortereres, så her kommer de udvalgte:

Kommoden

Ugle, som står ovenpå kommoden.
Børnestol, nænsomt restaureret af mig selv.
Endnu en fugl, dog ikke en ugle.
Fandt sørme endnu en ugle gemt blandt familie billederne.
Gorillaz plakat i guldramme.
Lækkert tæppe i liggestolen udenfor.
Ja, jeg kunne blive ved med de flotte nuancer, men synes allerede der er alt for meget.......
Glæder mig til at se hvad I andre gemmer på i den flotte farve.

Batteri fuldt opladet

Så starter ugen. Normalt kan det være lidt af en mundfuld. Men denne uge er ligesom lidt lettere at tage hul på. Vi er lige vendt hjem fra en dejlig weekend i sommerhus ved Lønstrup. Sammen med fantastisk dejlige venner har vi nydt hinandens selskab og dejlig mad og vin. Børnene har boltret sig sammen og hygget. Vi har snakket og hygget til sent og blevet inspireret og fyldt op med gode diskussioner og snak.
Selv om vejret ikke har være høj solskin, så har det været dejligt, og fint nok til at være ude. Der er ikke noget som at stå ved vesterhavet og blive blæst godt igennem, se ungerne blive begejstrede over de små skatte havet har skyllet op til os. Det sætter ligesom livet i et nyt perspektiv og de små ting blive vigtige igen. Når man står i sådan en kæmpe sammenhæng, blive man bare nødt til at samles om de små ting og glæder i livet. Det er bare ikke muligt at overskue så stort et lærred, som livet består af. Det er nemmere at starte i et lille hjørne og bevæge sig længere, og længere ud til man kan se det fulde billede.
Det var nogle store tanker sådan en grå mandag morgen.
Jeg håber I alle går ud i livet med batteriene helt fyldt op- god dag :)

01 juli 2011

En piges bedste ven.....

Jeg kan ikke prale af en diamant ring på min finger.
Derfor er jeg også ekstra glad for at have fundet denne fantastisk pære. Jeg modtog den i dag, og jeg glæder mig som et lille barn juleaften, til at få den hængt op. Jeg er bare lidt i tvivl om hvilken fatning den skal skrues i. Men smuk er den.

Den er designet af svenske Eric Therner SE HER
Den er selvfølgelig ikke helt billig, men da den udgør det for en lampe og bare behøver en fatning, evt. porcelænsfatning til omkring 55 kr, synes jeg ikke de 250 kr er en dyr løsning. Det er en halogenpære, så den giver et rimeligt kraftigt lys.
Mere om hvor den kommer til at hænge og i hvilke omgivelser. Jeg tror det kræver en renovering af entreen, den trænger.....
Overvejer nemlig at den skal bruges i entreen, hvor vi har brug for en kraftig lyskilde.