20 juli 2011

Ophængt?

Overhovedet ikke. Thomas har ferie, og det betyder afslapning. Vi havde ellers bestemt at køre til vandet og drikke eftermiddagskaffe. Men pludselig stod alle kvarterets børn i vores have, og snart var der gang i værktøjet. Der skulle bygges.....
Så i stedet for at spise de nybagte boller ved stranden, blev de fortæret i haven af alle de sødeste unger man kan tænke sig. De råhyggede sig, og ve den mor der blander sig med gode råd, for jeg har da overhovedet ikke forstand på at bygge hemmelige huler.
Så jeg kan bare, meget bekymret se på, og kommer med plaster og trøst når saven bider og hammeren slår til.
Da jeg har alt for dårlige nerver til at lade børn være børn, overlod jeg superviseringen til Thomas, og i stedet fik jeg fat i et gammelt projekt in spe, som stod i udhuset og ventede utålmodigt.


Tavlen blev pillet ud og rammen malet

Den er en ud af to. Jeg har også en meget større opslagstavle, som vist nok skal hænge i entreen. De var et ynkeligt par som stod bag en dør i den lokale møbel genbrug. 15 kr for dem begge....ikke et tilbud jeg kunne sige nej til.
Rammen blev lys lilla, for det var lige farven jeg fik fat i, i rodet på hylden med maling.
Selve tavlen blev betrukket med en rest jeg havde fra da jeg syede betræk til mine hynder, omtalt tidligere HER.
Den skal selvfølgelig op at hænge, og ikke står her.......

Endnu et lille projekt færdig gjort, og med stor succes. Så skal jeg bare finde en plads til den... men hvor?

4 kommentarer:

  1. Fortvivl ikke. Jeg ved lige hvor den skal være bare tag den med herop... Den er rigtig flot. Fortvivl ikke. Jeg ved lige hvor den skal være bare tag den med herop... Den er rigtig flot.

    SvarSlet
  2. Fantastisk med børnehygge i haven - og hvor er din ramme bare fin! -ja jeg siger det samme, fortvivl ikke; Rammen kan få et godt hjem her hos mig :-)

    Ha' en dejlig aften!

    Kærlige hilsner, fra en "Bastians Mor" til en anden "Bastians Mor" ;-)

    SvarSlet
  3. Den er bare blevet fin! Jeg var jo så heldig at få et stykke af dit fine stof, så måske det snart skal i brug?!

    SvarSlet
  4. Tak for de søde kommentarer, og tilbud om at adoptere opslagstavlen :)
    Kram Gitte :)

    SvarSlet