28 august 2011

Hold op med at "skabe" dig.

Som før fortalt, har jeg kastet mig over et projekt, sådan lidt af nød. Derfor er det heller ikke så spændende. Jeg har købt mig et skab. Skabet skal hænge på væggen, for vi har ikke meget gulvplads. Samme dag, får jeg et overskab forærende af min søde nabo, for hun har opgivet det. Jeg kaster mig straks over det, for jeg mangler virkelig skabspladsen. Det er lavet i fyrretræ, hvilket jeg absolut ikke er vild med. Desværre opdager jeg, at skabet formentligt er behandlet med noget voks som bliver ved med at slå igennem malingen. Jeg mister bare helt den smule motivation jeg havde. Nu må jeg vente på maleren åbner igen, så jeg kan få købt endnu mere dyr maling, som kan forsegle skabet. Øv - når jeg allerede har malet to gange med grunder og en gang med malingen.....
Håber virkelig jeg synes det er det hele værd når jeg står med det færdige skab. Jeg skal nok holde Jer opdaterede. Men vær tålmodig, for jeg synes overhovedet ikke jeg har lyst nu..... Vil hellere i gang med at strikke til efteråret så børnene kan holde sig varme. Har du nogle efterårs- eller vinterfavoritter?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar