07 februar 2012

Velkommen indenfor

Vi bor i et rækkehus, hvor alt er i åbent plan. Det er jo dejligt og lyst, men især entreen er bare ikke ret godt løst af arkitekten.
Man går nærmest direkte ind til en åbning til køkkenet på den ene side, og trappen til første sal på den anden og lige ned i stuen af et par trin forude.
Om vinteren er vi (mest jeg) ved at gå amok over forholdende i entreen. Vintertøj, flyverdragter, vinterstøvler....det fylder bare 4 gang så meget som sandaler...Nu har vi endelig fået entreen opdateret. Det er mit første større projekt efter depressionen, så det er mest Thomas der har være på. Jeg har udtænkt planen, indkøbt på nettet og lidt IKEA, og så har jeg selvfølgelig overvåget at alt gik som det skulle :)
Opbevaring var den vigtigste og største mangel. Det er løst med de berømte skokasser fra IKEA, vi havde nogen i forvejen. De er blevet flyttet og udvidet, samt selvfølgelig tapetseret, mest fordi vi ikke kunne få samme farve (og fordi jeg elsker tapet). Tapetet er valgt at Thomas, for han hader blomstret tapet, som var det jeg havde valgt.....
Så har jeg fået mere lys op, en anden ting vi manglede meget, særligt nu i disse mørke tider. Jeg fandt Bjørn Wiinblad platten hos en opkøber af dødsbo, og synes den passer fint med det blanke sorte og guld. Lamperne har jeg haft liggende i vel over et år, uden at kunne finde noget sted at hænge dem op, de er fundet samme sted til kun 50 kr for begge (FUND). De giver meget lys i forhold til de gamle flowerpot lamper vi havde her før, og så er de bare så smukke i guld.
Guld passer også så smukt til den rosa farve i tapetet og de forskellige små dimser jeg har fundet. Masking tapen faldt jeg over i Panduro forleden, og måtte bare have det med. Jeg synes det opdaterer bogstavet så fint. Bogstaverne er købt til 10 kr. på udsalg og er malet, da de var gule og grønne.
R bogstavet har fået guld på forsiden og rosa på siderne.


Hylden er en billedehylde fra IKEA. Vi havde en stor billedevæg her før, men synes det blev for rodet at se på, i en entre hvor der i forvejen er lidt rodet, men tøj i forskellige farver og strukturer. En lille, loppefunden, fugl siger velkommen. Som I kan se er det kun billeder af børnene, og enkelte tegninger imellem hinanden på hylden. MEGET bedre.

Under trappen har børnene fået knager i rød, guld, rosa og orange for at binde de to sider sammen, for ved trappen skifter farverne til orange.....
 Med skygge og det hele, ved reposen har jeg hængt to bobler fra Koizol til opbevaring af huer og vanter. Og så har har de voksne også fået porcelænsknager i fine farver. Desuden er to orange Flowerpot lamper blevet hængt op over boblerne og trappen, da der kun er brug for lidt lys her. Ovenpå er der også en kraftig lampe som giver fint lys i entreen ovenpå, samt på den øverste del af trappen.

Den selvklæbende tavle er en pakkelegs gave, som min datter vandt. Der var fem selvklæbende tavler i, og man kan klippe dem som man ønsker. Desværre ved jeg ikke hvor det kommer fra. Men vil helt sikkert spørge mig for..... God til huske ting, som "husk svømmetøjet" eller "HUSK krea aften onsdag"- glæder mig.
Ha en dejlig dag til Jer der kigger indenom.

2 kommentarer:

  1. Hold nu op hvor er det blevet flot! Superfine ting du har fået indkøbt og samlet sammen... Jeg VIL inviteres, så jeg kan se det live:-)

    Ps. Kan du så få forstørret de billeder op, så vi rigtig kan få det hele at se...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er vist kommet lidt ud af træning mht. billederne.
      Du ved du altid er velkommen.

      Kh
      Gitte :)

      Slet