09 april 2013

Lock out

Jeg har kun Andrea hjemme, da hendes undervisning er aflyst. Bastian skal i skole hver dag, som den eneste 0. klasse på skolen. Men han er super glad for det, så det er intet problem.
Til gengæld er Andrea ved at være lidt lad, så hvordan holder man en 5. klasses elev beskæftiget.....

I dag bestemte den strenge lærer (mor), at der stod hjemkundskab på skemaet. Det faldt heldigvis i god jord.
Andrea har selv stået for planlægning, indkøb og tilberedning.



 Andrea ligner mig meget på især et punkt. Vi har tit gang i rigtig mange projekter, og får hele tiden gode ideer, og de skal helst afprøves med det samme. 
Med tiden er jeg blevet god til at strukturer, planlægge og holde koncentrationen, men Andrea har stadig meget at lære. 
Man kan guide og støtte, men det er hende selv der skal erfare hvordan hun bedst udnytter hendes potentiale. Jeg kan godt mærke at hun er godt på vej mod at blive teenager, for det giver tit anledning til frustration, og nogen gange (læs: ofte) råben, skrigen og smækken med døren. 
Til gengæld mærker jeg også at hendes alder gør at vi får nogle rigtig sjove og dejlige oplevelser sammen. 
Det er helt anderledes at have et barn på den alder, vi er meget mere jævnbyrdige.
I dag lavede vi så mad, eller Andrea lavede mad, jeg hjalp bare. 

Gang i kogepladerne

Mmm laks


Jeg spurgte Bastian, "glæder du dig til at smage hvad Andrea har lavet til os?"
Hans udtryk siger vist det hele - skepsis.



 Han var dog godt tilfreds, da maden først kom. Ned kom det i hvertfald. 

Andrea synes maden skulle anrettes, og jeg er enig. Læg lige mærke til "sovsen". Ketchup, meget eksklusivt.
I dagens anledning var der også dessert, det er ellers ikke noget vi får ret ofte. 

  

Lys chokolade mousse med ristede mandler og hindbær. Alt er lavet fra bunden, selv mandlerne har hun selv smuttet, hakket og ristet.
Jeg er ret stolt over hende, for det er en ret omfattende menu, når hun ikke er vant til at lave mad. 
Men nu hvor jeg har set hvor dygtig hun er, så skal hun da til at lave mad en gang imellem. Vi har altid haft den holdning, at børn skal hjælpe til, for en familie er et fællesskab. Hvis alle hjælpes ad, så er der tid til at være sammen. Og er det ikke det det hele handler om, at være sammen?
Har jeres børn pligter, og får de noget for det? Vil gerne høre hvad I gør i Jeres familier.
 

 


1 kommentar:

  1. Sikke en lækker menu.

    Nu er pigerne jo så må, så de hjælper bare til.

    SvarSlet