15 maj 2013

Når man bliver gammel.....

På billedet ses min far, når jeg ser på ham ved jeg, at jeg er blevet gammel. Billedet er taget for et par år siden, hvor hans demenssygdom allerede var et par år gammel. Han kunne stadig huske hvem jeg var, hvem mine børn var, og hvad de hed.
Nu kan han end ikke tale, kun starte sætninger og efter et par ord går han i stå. Andre gang siger han bare noget uforståeligt.
Det er blevet tid, tid til det vi alle har frygtet, vi vidste denne dag ville komme, men at sende min far på plejehjem, det er nok det sværeste vores familie har skulle gøre. Min mor er selvfølgelig ked af det, for det er jo hendes livsledsager gennem mere end 50 år. De er "kun" 73 år, og min mor er frisk. Det var disse gyldne år de skulle tilbringe sammen, men at rejse og leve livet. Hygge med børn, børnebørn og oldebørn, med det har der ikke været meget tid til. Min mor passer jo min far, det er som at have et barn igen, der skal have hjælp til at bade, spise og meget andet. Han kan ikke være alene, så min mor kan ikke tage nogen steder, uden først at planlægge med en af os, at vi kan være hos ham.
Jeg hader at vi skal sende ham hjemmefra, men jeg glæder mig til at se min, ellers så aktive mor, få livet tilbage.
Det er lidt groft at sige sådan, men hvorfor smide et godt liv på gulvet, for et liv der ikke står til at redde?
Det lyder måske hårdt for udenforstående, men manden på billedet er ikke længere min far, han er en tom skal af et menneske, jeg engang kendte. Den livsglade mand, som altid var glad, smilende og talende, den mand som elskede mennesker, altid talte med alle han mødte, selv dem han ikke kendte.... Den mand som elskede os børn, og altid sørgede for at lade os det vide, men masser af ømhed, den mand var min far. Sådan vil jeg huske ham.
Jeg føler mig pludselig gammel, for man er da gammel, når ens far er på plejehjem.
Men samtidig får det mig til at tænke over, at det vi indeholder og det menneske vi vælger at være, det er det vigtige her i livet. Det ydre er blot en skal, vi kan se ud som vi vil, vi kan dekorerer vores krop som vi vil, men det vigtigste er det indre. Jeg vil gøre mit bedste for at huske mig selv på, at være det menneske jeg vil, og ikke ligge under for hvad andre synes. Jeg vil have ægte, tætte relationer til andre i mit liv, for det er det der beriger mit liv. Jeg vil være ærlig og hjælpe og drage omsorg for andre, men ikke på bekostning af mig selv. Jeg vil være MIG - hvem det så måtte være. Jeg glæder mig til at møde mig selv og se hvad jeg egentlig indeholder.

God dag til Jer alle derude, og husk at være DIG :)